Historien om den Danske velfærdsmodel !

Der er nok ikke mange der tænker over den lange vej af menneskelige lidelse og fornedring der ligger før opbygningen af det vi i dag kalder den Danske velfærdsmodel. Sygedagpenge, folkepensioner, førtidspensioner, arbejdsløshedsunderstøttelse, uddannelsesstøtte og sygehuse har kun eksisteret i de sidste godt 100 år fortæller den tidligere sygekassekasserer og leder af dagpengeafdelingen i Frederikshavn Hardy Højslev Jespersen.

Det begyndte med reformationen, hvor munke og nonner blev kastet ud af klostrene og den nye kirke ikke mente at pleje af gamle, syge og fattige var en kirkelig opgave. Kirken mente at opgaven alene påhvilede det enkelte menneske efter samvittighed at give almisser. Men uden hospitaler eller boliger til de mange fattige, gamle og syge blev det snart et stort problem, at tusindvis af fattige strejfede rundt og samlede sig i bander der kunne overfalde fredelige folk.

I 1700 tallet forsøgte den enevældige kongemagt sig med en differentiering af de fattige i to grupper. Dem der under ingen omstændigheder kunne klare sig selv og så dem som kongemagten mente, kunne komme til at forsørge sig selv. De første blev indkvarteret i fattighuse og gik på omgang mellem området bønder som skulle tage sig af dem. Børnene blev lejet ud til bønderne, i København blev de sendt til tugt- og børnehuset, hvor de skulle lære et håndværk. De voksne blev sendt på fattiggården eller arbejdsanstalten, alt efter om man boede på landet eller i byen. Her skulle de fattige arbejde for føden. Kvinder, børn og mænd blev holdt adskilt. Fattigforsørgelse betød tab af borgerlige rettigheder som stemmeret og samtidig det blev forbudt at gifte sig og stifte familie, hvis man ikke kunne overleve uden fattighjælp.

I slutningen af 1800 tallet var problemet med gamle, syge og fattige blevet en voldsom belastning for samfundet. Befolkningsvæksten havde været enorm mere end en fordobling var det blevet til på 100 år. Sammen med kolossale fremskridt i landbrugsproduktion, bedre hygiejne og sygdomsbekæmpelse betød det en så voldsom afvandring fra landbrugsområderne, at hele vægten tippede over til byerne, som nu kom til at rumme 80% af befolkningen, hvor det havde været omvendt 100 år tidligere.

Det var industrialiseringen, som opsugede arbejdskraften. Med industrialiseringen opstod liberalismen og socialismen med hver sin interesse for hvordan samfundet skulle indrettes. Mens liberalisterne ville have en minimalstat, så ville socialisterne have at staten tog del i forsørgelsen af de fattige, at der blev oprettet sygekasser og arbejdsløshedskasser med støtte fra kommune- og statskasse. I denne brydning kom kampen om velfærdsstaten til at stå, og kampen fortsætter, som man kan se i aviserne.

Hardy H. Jespersen er en brillant fortæller, som udover sin faglige ballast fra de gamle sygekasser og fra socialkontoret, også har en stor viden om hvordan socialsektoren er indplaceret i både fortid og nutid. Hardy Jespersen vil fortælle om forsorgsvæsenet i Sognehuset, Kirkepladsen 4 Frederikshavn den 20. maj 2010 kl. 19.30. Foredraget er en optakt til Historisk Samfund for Vendsyssels tur til det Sydfynske i Efteråret. Her går turen såvel upstairs til Valdemar slot og Anne Hvides hus, samt downstairs til Danmarks eneste bevarede fattiggård Viebæltegård i Svendborg.