TUREN GIK TIL LÜBECK
(foto: Jørgen P. Clausager)
Så blev omsider den længe planlagte kulturrejse til Lübeck afviklet. Historisk Samfunds 13. kulturrejse blev en vellykket sensommertur til den gamle Hanseby, Lübeck for 48 veloplagte vendelboer, med et års forsinkelse på grund af coronaen.
Søndag den 28. august gik turen sydpå efter opsamling strategiske steder i Vendsyssel, som sædvanlig med Nilles busser, der medsendte en flink chauffør, Karsten Sørensen. Det efterhånden noget bedagede turudvalg, bestående af Trine Nielsen, Mogens Thøgersen, Jørgen P. Clausager og Else Berthelsen havde tilrettelagt turen og efter grundig research bestemt hvad vi skulle se og opleve på denne femdages tur.
Efter morgenkaffen i Hedensted var Skamlingsbanken syd for Kolding første stop. En hurtig test i bussen havde vist, at Ikke mange af deltagerne havde været på dette historiske sted. Derfor blev vi nok alle slået af stedets skønhed, som ligger i en højde af 113 m over havet. Udsigten mod Lillebælt og Fyn var betagende. Og stedets historie og nationale betydning gjorde Jørgen grundigt rede for. Skamlingsbanken ligger i det tidligere Haderslev amt, der efter 1864 blev tysk, undtagen ”de otte sogne”, bl.a. Vejstrup sogn med Skamlingsbanken. Her er i tidens løb holdt mange nationale møder og den kendte, 16 m høje mindestøtte med prøjsernes sprængningsskader knejser på toppen. Støtten blev i 1866 genrejst af lokale folk med alle skaderne. En mindelund for faldne i modstandsbevægelsen blev oprettet i 1948.
Således stemte med sønderjydernes kampe og trængsler kunne vi bese stedet, hvor Chr. 10. i 1920 red over den gamle grænse på den hvide hest. Vi fik også en meget grundig fortælling på Grænse- og genforeningsmuseet ved Frederikshøj efter frokosten på Den gamle Grænsekro.
Ved ankomsten til Lübeck blev vi indkvarteret på hotel Holiday Inn lige udenfor en af Lübecks historiske byporte, Burgtor.
Mandag i Lübeck
Lübecks historiske bymidte, beliggende på øen mellem floderne Trave og Wakenitz, kaldet Altstadt, har en overskuelig størrelse og kan for ”letbenede” folk opleves til fods, men flere i selskabet med gangproblemer måtte transporteres med bussen til strategiske steder, da bussen ikke måtte køre ind i Altstadt, som er på Unescos verdensarvsliste. – Første stop var den verdensberømte Holstentor, som er Lübecks vartegn, og den anden af de bevarede middelalderlige byporte. Inde i bygningen findes et interessant museum om byens handel og historie. – Ved siden af porten ses de historiske pakhuse, Salzspeicher, beliggende ved Trave floden.
Næste stop Rådhuspladsen og den bagvedliggende Mariakirke, de rige købmænds imponerende kirke og den flotteste af Lübecks 5 middelalderkirker. Lübecks købmænd tjente i middelalderen styrtende med penge og det ses tydeligt på kirken, som er 38 meter høj. 10 meter højere end Aarhus domkirke. Under krigen blev kirken delvist ødelagt ved englændernes bombardement, men nænsomt genopbygget. Dog ses stadig de smadrede kirkeklokker, der faldt ned gennem tårnhvælvingerne. De kan i dag ses i det søndre tårnkapel som et minde om krigen. ”Døden fra Lübeck” er eller var et berømt, ca. 30 meter langt maleri på lærred af en ”dødedans”, malet af maleren og billedskæreren, Bernt Notke. Dette blev også ødelagt ved bombardementet, men er forsøgt genskabt og kan ses i kirken. Et ældgammelt Dannebrog blev også ødelagt. Historien ville vide, at det var det originale Dannebrog, som faldt ned fra himlen i 1219 i Estland. Men den rigtige historie var lidt mere jordnær.
Jacobikirken blev også beset. Den er også en af de 5 middelalderlige kirker og har været de søfarendes kirke. Den udmærker sig ved ikke at være blevet ødelagt under krigen, derfor ser man stadig de gamle lukkede kirkestole. Kirken var også pilgrimskirke og mange danske pilgrimsvandrere gik via Lübeck til berømte valfartssteder. Trine fortalte os om kirkens historie.
Efter frokosten var det tid at udforske byen på egen hånd, bl.a. de små hyggelige ”Gänge”, dvs. baggårde, smøger og gange. De er et levn fra middelalderen, da pladsen var trang mellem husene. I dag er de hyggelige og pyntet med blomster og planter, og er offentligt tilgængelige. Der er bevaret 90 af de oprindeligt mange hundrede ”Gänge”. Indgangen er ofte meget smal, men det var et krav, at en ligkiste skulle kunne komme igennem. Så gik turen til det supermoderne Hansemuseum, beliggende lige, hvor kong Valdemar Sejrs borg lå. Dette museum fortæller historien om Hansestæderne og Hanseforbundet, bestående af 72 byer og 130 løsere tilknyttede byer. Blandt alle disse var Lübeck førende, kaldet ”Die Königin der Hanse”, Hansaens dronning. Vi blev lukket ind i tre hold med et kvarters mellemrum, nøje overvåget af personalet, og mundbind var et krav. – Særlig interessant for selskabet var en model af Kollerupkoggen fra ca. 1150, som er fundet i Kollerup ved Jammerbugten i 1978. Koggen var bygget af træ fra Slesvig og har tilhørt Hanseforbundet.
Hele turens gyser fandt efterfølgende sted mandag aften kl. 19.30. Da samtlige 48 rejsedeltagere samt chauffør stod klar i hotellets foyer for at blive lukket ind til middagen, viste det sig at hotellet ikke var informeret om, at de havde sådan en flok på kost lige dén aften! Men der er ingen tvivl om, at de kunne trylle, for en halv time senere sad vi i restauranten og nød stedets buffet, som var lidt mere varieret end normalt, og som lovet blev alle mætte. Da var vi imponerede. Og resten af turen blev ikke nær så nervepirrende.
Udflugtsdag tirsdag
Tirsdag gik turen mod syd ad Saltvejen til det lille hertugdømme Lauenburg, som Jørgen fortalte historien om. Derefter var det tid at studere kanaler og sluser, som har været en vital del af historien og baggrund for Lübecks storhed og rigdomme som handelsknudepunkt mellem øst-vest og nord-syd. Om dette emne øste Mogens af sin store viden til glæde for forsamlingen. Vi besøgte Stecknitzkanal, en af Europas ældste kanaler, bygget i 1398 og Elbe-Lübeckkanal, som afløste denne i 1896. Begge kanaler forbandt Elben med Lübeck. Vi gjorde stop ved den gamle Palmschleusse ved Stecknitzkanalen, slusen er den eneste bevarede af de oprindelige middelalderlige sluser. Oprindelig i træ, fornyet i sten i 1724, og derfor meget interessant.
Så gik turen til Scharnebeck med et moderne Schiffshebewerk og moderne kanaldrift. Forsamlingen var dybt imponerede over dette enorme anlæg. Flodskibe på op til 100 meter sejler ind i en dok eller en slags badekar og karret med en vægt på 6000 tons bliver hævet eller sænket 38 meter i denne elevator, alt efter om skibet skal mod nord eller syd. Hele anlægget er bygget i årene 1968-75 og står over for en større udvidelse til skibe med næsten den dobbelte længde..
Så var det tid for frokost i Lauenburgs hyggelige hovedby, Ratzeburg. Hvorefter vi satte kursen østpå mod den tidligere zonegrænse mellem DDR og Vesttyskland i den lille by ved navn Schlagsdorf med grænsemuseum. Foruden det interessante Koldkrigsmuseum var der 500 meter derfra et anlæg med eksempler på alle de fælder og modbydeligheder, DDR’s grænsepoliti brugte for at holde egne borgere indespærret. Efter denne dystre oplevelse gik turen tilbage til Lübeck, hvor middagen denne aften blev indtaget under hvælvingerne på den gamle Kartoffelkeller, beliggende under Helligåndshospitalet, Heiligen Geist Hospital.
Byvandring i Lübeck
Onsdag fulgte den store flok Jørgen på byvandring fra nord til syd gennem de mange snørklede gader og enkelte ”Gänge” med mange spændende historier undervejs. Målet var Sankt Annen Klosteret, indviet til Jomfru Marias moder, Anna, der især blev dyrket i senmiddelalderen i billedlige fremstillinger sammen med datteren Maria og barnebarnet Jesus, kaldet Anna selvtredje. Nogle havde valgt transport med bussen, og de stødte til gruppen her. Klostret rummer et bymuseum og rummer desuden store samlinger af middelalderlige altertavler og kirkekunst.
Derefter begav selskabet sig til Heiligen Geist Hospitalet, et middelalderligt hospital eller asyl for gamle med egen kirke. Tidligere boede ”lemmerne” på sovesale, men i 1820 indrettedes små kamre og fungerede herefter frem til 1964 som alderdomshjem. Man kan kigge ind i en enkelt af de små kamre og se hvor trangt man boede.
Nu var der totalt fri leg resten af dagen. Der var mulighed for på egn hånd med guidernes liste i hånden, at besøge f.eks. museet i Holstentor, eller et af museerne for Lübecks 3 nobelpristagere, politiker og kansler Willy Brandt-Haus i Königsstrasse, forfatterne Thomas Mann i Buddenbrooks im Behnhaus og Günter Grass i Günter Grass- Haus i Glockengiesserstrasse. Eller man kunne kigge på gamle skibe i Museumshafen ved Untertrave. Og endelig for dem med den søde tand: Niederegger Marzipan-Salon med butik, cafe og marcipanmuseum!
Dagen sluttede med middag i den gamle, middelalderlige restaurant, Schiffergesellschaft, en af de ældste restauranter i verden. I 1535 erhvervede Skipperbrødrene huset og indrettede det til spisested. Under hvælvingerne hænger utallige gamle skibsmodeller og hele rummet er fyldt med gamle ting, der har relation til skibe og sejlads på de syv have. Et rent museum!
Hjemad igen
Så blev det turens sidste dag og Karsten vendte bussen i mod nord. Vi kørte gennem det naturskønne Holstensk Schweiz med byerne Eutin og Plön. – De holstenske ”alper” ledte tanken hen på vore egne ”bjerge”, så som Himmelbjerget. Ikke just de svimlende højder. Vi gjorde stop ved Ejderkanalen (også kaldet Frederik VII’s Kanal), Kielerkanalens forgænger, der blev bygget i den danske tid i 1794, og fungerede frem til omkring 1890. Vi gjorde stop ved Kluvensiek med fint bevaret sluse og bro og en fin lille udendørs udstilling om Ejderkanalen og dens historie. Bussen kørte videre til Rendsburg med mere vand og kanal, nemlig Kielerkanalen, hvor vi tog svævefærgen over kanalen på 2 min. Svævefærgen er ophængt under jernbanehøjbroen og kan tage 4 biler og 100 personer. Mogens havde fortalt om vidunderet i bussen og også fundet frem til, at to store finske skibe på hvert omkring 180 meters længde ville komme forbi om lidt. Det var imponerende. Kanalen kan i dag tage skibe på op mod 240 meter i længden. Og den er under konstant udvidelse. Kanalen er efter godsmængde den største kanal i Europa.
Det var ved at være frokosttid, men vi skulle spare på appetitten, for forude ventede det store traditionsrige sønderjyske kagebord. Nu gik turen tværs over landet mod vest og vi krydsede grænsen ved Rudbøl med de gamle grænsesten midt i vejbanen. Sidste stop på turen var Klægager, den gamle digegreves gård i Ballum, der fremstår smuk og nyrestaureret formedelst midler fra A.P. Møller Mærsk fonden og Realdania. Mærskfamilien har aner på stedet. Gården er nu restaurant, Bed & Breakfast og meget mere. – Det sønderjyske kagebord tilbydes alt efter ønske og omfang. Vi nøjedes med 14 slags kager, mens 21 slags er det fulde antal. – Og det var nok med 14! Undervejs blev vi underholdt af værtsparret, Ruth og Christian Lorenzen.
Nu gik turen hjemad, og vi var alle blevet mange oplevelser rigere. Historisk Samfunds 13. kulturrejse lakkede mod enden. Tak til alle for hyggeligt selskab og gode oplevelser.
Else Berthelsen